Veganske certificeringer og mærker

Veganske certificeringer og mærker er logoer og varemærker, der sættes på produkter for at vise, at de opfylder et bestemt sæt veganske eller cruelty-free-standarder. Da mange jurisdiktioner, herunder EU, ikke har en harmoniseret juridisk definition af „vegansk“ til produktmærkning, spiller uafhængige certificeringsordninger en vigtig rolle i at hjælpe forbrugerne med at finde egnede produkter. Ordningerne er forskellige med hensyn til kriterier, kontrolmetoder og omfang, og mærker, der viser, at et produkt er cruelty-free (fri for dyreforsøg), er noget andet end mærker, der viser, at det er vegansk (fri for ingredienser af animalsk oprindelse).

Veganske mærker

Vegan Society Trademark

Vegan Society Trademark med en solsikke som logo blev indført af Vegan Society i Storbritannien i 1990 og beskrives generelt som den første veganske certificeringsordning. Det bruges på mad, drikkevarer, kosmetik, tøj og husholdningsprodukter over hele verden. Standarderne kræver, at:

• produktet ikke indeholder animalske ingredienser, biprodukter eller derivater;
• hverken det færdige produkt eller dets ingredienser er testet på dyr af eller på vegne af producenten eller leverandøren;
• genetisk modificerede organismer, hvis de bruges, ikke må involvere dyregener eller stoffer af animalsk oprindelse;
• der tages skridt til at minimere krydskontaminering med animalske stoffer.

Ligesom andre veganske mærker garanterer det ikke, at et produkt er fri for spor af allergener som mælk eller æg, da produkterne kan være fremstillet på fælles produktionsanlæg.

V-Label

V-Label er et internationalt varemærke ejet af European Vegetarian Union og administreret i mange lande af nationale partnerorganisationer. Det er særligt udbredt på det europæiske kontinent. Mærket findes i to hovedvarianter, én markeret vegan og én markeret vegetarian, så du skal tjekke, hvilken version der står på produktet. Produkterne kontrolleres efter bestemte kriterier, før mærket må bruges.

Certified Vegan

Certified Vegan-logoet administreres af Vegan Action, en nonprofitorganisation grundlagt i USA i 1995. Det er meget udbredt i Nordamerika. Certificerede produkter må ikke indeholde animalske ingredienser eller biprodukter, må ikke være testet på dyr og må ikke bruge animalske produkter i forarbejdningen, fx benkul, som bruges ved raffinering af noget sukker.

Andre ordninger

Flere andre organisationer har veganske mærker, bl.a. britiske Vegetarian Society, som tilbyder et vegansk godkendelsesmærke ved siden af sit vegetariske, og en række nationale veganske og vegetariske foreninger.

Cruelty-free-mærker

Leaping Bunny

Leaping Bunny-programmet administreres af Cruelty Free International i Storbritannien og Europa og af Coalition for Consumer Information on Cosmetics i USA og Canada. Det certificerer kosmetik, plejeprodukter og husholdningsprodukter. Virksomhederne skal forpligte sig til ingen dyreforsøg med produkter eller ingredienser efter en fast skæringsdato, indføre et system til overvågning af leverandører og acceptere uafhængige revisioner.

Leaping Bunny-certificeringen handler kun om dyreforsøg. Godkendte produkter kan stadig indeholde ingredienser af animalsk oprindelse som bivoks, honning, lanolin, karmin eller mælkederivater, så et Leaping Bunny-produkt er ikke nødvendigvis vegansk.

PETA-logoer

People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) driver programmet Beauty Without Bunnies, som oplister virksomheder, der erklærer, at de ikke tester på dyr. Det tilbyder to kaninlogoer:

1. Global Animal Test-Free – virksomheden og dens leverandører udfører eller bestiller ikke dyreforsøg; produkterne kan indeholde ingredienser af animalsk oprindelse.
2. Global Animal Test-Free and Vegan – derudover indeholder virksomhedens produkter ingen ingredienser af animalsk oprindelse.

Virksomhederne tilslutter sig programmet ved at underskrive en erklæring frem for at gennemgå de uafhængige revisioner, som Leaping Bunny kræver.

Sammenligning

Begrænsninger

Veganske mærker handler generelt om ingredienser og dyreforsøg, men ikke om andre forhold som emballage, hvor palmeolien kommer fra, eller om et moderselskab sælger ikke-veganske produkter. Mange veganske produkter har slet ingen certificering, fordi certificering koster gebyrer og administration, så det er stadig nyttigt at læse ingredienslisterne (se skjulte animalske ingredienser). Betegnelser som „plantebaseret“ på emballagen er ikke certificeringer og betyder ikke altid, at et produkt er vegansk (se plantebaseret vs. vegansk). Vin og øl mærkes sjældent med klaringsmidler, hvilket gør certificering særligt nyttig på det område (se vegansk vin og øl).

Se også

• Cruelty-free kosmetik
• Vegansk mode
• Sådan bliver du veganer