Etisk veganisme

Etisk veganisme er at undgå brugen af dyr og animalske produkter på alle livets områder ud fra det moralske synspunkt, at dyr ikke bør udnyttes eller skades til menneskers formål. Den adskiller sig fra kostveganisme, hvor en person følger en vegansk kost af grunde som sundhed uden nødvendigvis at anvende princippet andre steder. Den definition af veganisme, som Vegan Society vedtog i 1979, er udtrykkeligt etisk og taler om at udelukke „alle former for udnyttelse af og grusomhed mod dyr“.

Omfang

Etiske veganere anvender typisk deres principper på:

• Mad – udelukker kød, fisk, mejeriprodukter, æg, honning og ingredienser af animalsk oprindelse (se skjulte animalske ingredienser).
• Tøj – undgår læder, pels, uld, silke, dun og eksotiske skind (se vegansk mode).
• Kosmetik og husholdningsprodukter – vælger produkter, der er fri for animalske ingredienser og ikke testet på dyr (se cruelty-free kosmetik).
• Underholdning – undgår cirkus med dyr, væddeløb med dyr, tyrefægtning og for mange også zoologiske haver og akvarier.
• Anden brug – som produkter med materialer fra dyr og i nogle tilfælde beslutninger om kæledyr, investeringer og arbejde.

Forbeholdet „så vidt det er muligt og praktisk gennemførligt“ i Vegan Societys definition tolkes generelt sådan, at etiske veganere ikke forventes at gøre det umulige. Mange lægemidler bliver for eksempel testet på dyr, fordi lovgivningen kræver det, og de fleste etiske veganere tager imod nødvendig medicinsk behandling.

Filosofisk grundlag

Etisk veganisme trækker på flere traditioner i moralfilosofien.

Utilitaristiske argumenter

Den australske filosof Peter Singer argumenterede i Animal Liberation (1975) for, at det er evnen til at lide – ikke artstilhørsforhold – der giver et væsen krav på moralsk hensyn. Med udgangspunkt i 1700-tallets filosof Jeremy Bentham, som skrev, at det relevante spørgsmål om dyr er „Kan de lide?“, argumenterede Singer for, at den lidelse, som moderne husdyrbrug forårsager, ikke kan retfærdiggøres med menneskers præference for animalske produkter. Singers argumenter fokuserer på at mindske lidelse og udelukker ikke principielt al brug af dyr, men i praksis har han talt for en vegansk eller overvejende vegansk kost.

Rettighedsbaserede argumenter

Den amerikanske filosof Tom Regan argumenterede i The Case for Animal Rights (1983) for, at mange dyr er „subjekter for et liv“ med en iboende værdi, og at de derfor har rettigheder, der forbyder, at de behandles som blotte ressourcer. Ifølge dette synspunkt er brug af dyr forkert, selv hvis det sker på en human måde.

Abolitionisme

Juristen Gary Francione har argumenteret for, at dyrs status som ejendom er roden til deres udnyttelse, og at veganisme er det moralske minimum for alle, der tager dyrs rettigheder alvorligt. Han har kritiseret velfærdsreformer for at styrke idéen om, at det er acceptabelt at bruge dyr.

Andre perspektiver

Dydsetik, feministisk omsorgsetik og religiøse traditioner, der lægger vægt på ikkevold (ahimsa), er også blevet brugt til at begrunde etisk veganisme. Begrebet speciesisme er centralt i mange af disse argumenter.

Konkrete bekymringer

Etiske veganere nævner ofte bestemte metoder som grund til deres holdning, blandt andet:

1. Intensiv indespærring i industrielt landbrug.
2. Adskillelsen af kalve fra deres mødre og slagtningen af overskydende tyrekalve i mejeriindustrien.
3. Aflivningen af hanekyllinger på rugerierne i ægindustrien.
4. De store mængder fisk, der fanges i kommercielt fiskeri og akvakultur.

Mange etiske veganere støtter også dyrereservater, som passer på reddede landbrugsdyr.

Juridisk anerkendelse

I januar 2020 afgjorde en britisk arbejdsretsdomstol i sagen mellem Jordi Casamitjana og League Against Cruel Sports, at etisk veganisme opfylder de juridiske kriterier for en filosofisk overbevisning, der er beskyttet af Equality Act 2010. Afgørelsen blev bredt omtalt som skelsættende, selvom afgørelser fra arbejdsretsdomstole ikke skaber bindende præcedens.

Kritik og debat

Kritikere af etisk veganisme rejser en række indvendinger. Nogle mener, at mennesker ikke har direkte moralske forpligtelser over for dyr, eller at sådanne forpligtelser tillader brug af dyr, hvis velfærdsstandarderne er høje. Andre påpeger, at planteavl også koster dyreliv, for eksempel ved høst og skadedyrsbekæmpelse; veganere svarer ofte, at der skal langt flere afgrøder til at fodre husdyr end til at brødføde mennesker direkte. Der er også debatter inden for veganismen om spørgsmål som honning, muslinger og brugen af dyretestet medicin.

Se også

• Husdyrbrugets miljøpåvirkning
• Veganismens historie
• Vegansk ordliste