Plantedrikke

Plantedrikke er drikke lavet af planteingredienser som bælgfrugter, korn, nødder eller frø og bruges på samme måde som komælk: i drikke, på morgenmadsprodukter, i madlavning og i bagning. De er en fast del af en vegansk kost og vælges også af folk med laktoseintolerans eller mælkeallergi eller af folk, der er bekymrede for mejeriindustrien eller husdyrbrugets miljøpåvirkning.

Historie

Plantedrikke er ikke noget nyt. Sojadrik er blevet lavet i Kina i århundreder, ofte som et biprodukt fra produktionen af tofu, og mandelmælk blev brugt meget i middelalderens europæiske og mellemøstlige køkken, bl.a. i religiøse fasteperioder, hvor man undgik animalske produkter. Kokosmælk har længe været en traditionel ingrediens i køkkenerne i Sydøstasien, Sydasien, Stillehavsområdet og Caribien. Kommercielle plantedrikke fik et markant opsving i de vestlige lande fra slutningen af 1900-tallet, og især havredrik voksede hurtigt i popularitet i 2010’erne.

Produktion

De fleste plantedrikke laves ved at udbløde og male basisingrediensen med vand og derefter si de faste bestanddele fra. Ved havre- og risdrik bruger man ofte enzymer, der nedbryder stivelse til sukker, hvilket giver en naturligt sød smag. Kommercielle produkter indeholder ofte:

• Vegetabilske olier for at gøre dem cremede
• Stabilisatorer og emulgatorer, der forhindrer adskillelse
• Tilsatte vitaminer og mineraler (berigelse)
• Salt og nogle gange sukker eller aromaer

„Barista“-udgaver er sammensat, så de kan skummes og ikke skiller i varm kaffe.

Sammenligning af almindelige typer

Indholdet af næringsstoffer varierer meget mellem mærker og mellem sødede og usødede udgaver. Tallene nedenfor er omtrentlige og kun ment som en generel rettesnor.

Til sammenligning indeholder komælk typisk omkring 8 g protein per 250 ml. Soja- og ærtedrik er de plantebaserede alternativer, der kommer tættest på i proteinindhold.

Ernæring og berigelse

Da plantedrikke ofte bruges i stedet for mejeriprodukter, er berigelsen ernæringsmæssigt vigtig. Mange kommercielle produkter er beriget med calcium, D-vitamin og vitamin B12, og nogle med jod eller riboflavin. Men:

• Ikke alle produkter er beriget, og niveauerne varierer.
• I EU er økologisk certificerede produkter ofte uberigede, fordi de økologiske regler begrænser tilsætningen af visse næringsstoffer.
• Hjemmelavede plantedrikke er ikke beriget.
• Calcium kan bundfælde sig i kartonen, så det er en god idé at ryste den godt.

Risdrik anbefales generelt ikke som den primære drik til små børn, dels på grund af det lave proteinindhold og dels fordi ris kan indeholde uorganisk arsen. Sundhedsmyndigheder i flere lande fraråder generelt andre plantedrikke end beriget sojadrik som den primære drik til spædbørn og småbørn; forældre bør læse vejledningen om vegansk graviditet og børn.

Miljøpåvirkning

Forskningen viser generelt, at plantedrikke har et mindre miljøaftryk end komælk. Et meget citeret studie fra 2018 af Joseph Poore og Thomas Nemecek, offentliggjort i Science, viste, at produktionen af et glas komælk medførte væsentligt større udledning af drivhusgasser og brugte mere jord og vand end soja-, havre-, ris- eller mandeldrik. Sammenligninger mellem plantedrikkene indbyrdes er mere komplicerede, da hver type har forskellige fordele og ulemper med hensyn til vandforbrug, arealforbrug og udledninger, og resultaterne afhænger af, hvor og hvordan afgrøderne dyrkes. Se veganisme og klimaforandringer for den større sammenhæng.

Mærkning

Reglerne for navngivning varierer fra land til land. I EU bekræftede en dom fra EU-Domstolen i 2017, at betegnelser som „mælk“ generelt er forbeholdt produkter af animalsk oprindelse, og derfor mærkes planteprodukter der ofte som „drikke“. Andre jurisdiktioner har andre regler.

Se også

• Calcium
• D-vitamin
• Mejeriindustrien
• Vegansk ost
• Vegansk bagning