Veganisme

Veganisme er praksissen at afstå fra at bruge animalske produkter, især i kosten, og en tilhørende filosofi, der afviser dyrs status som varer. En person, der følger kosten eller filosofien, kaldes en veganer. Ordet blev skabt i 1944 af Donald Watson og andre stiftende medlemmer af Vegan Society i England, som tog de tre første og de to sidste bogstaver i „vegetarian“ for at markere det, Watson beskrev som „begyndelsen og slutningen på vegetarian“. Baggrunden kan du læse om i veganismens historie.

Definition

Den mest citerede definition kommer fra Vegan Society, som i 1979 indskrev følgende formulering i sine vedtægter:

„Veganisme er en filosofi og en livsform, der søger at udelukke – så vidt det er muligt og praktisk gennemførligt – alle former for udnyttelse af og grusomhed mod dyr til mad, tøj eller ethvert andet formål; og som i forlængelse heraf fremmer udviklingen og brugen af dyrefrie alternativer til gavn for dyr, mennesker og miljøet. Kostmæssigt betegner det praksissen at undvære alle produkter, der helt eller delvist stammer fra dyr.“

To træk ved denne definition bliver ofte diskuteret. For det første anerkender formuleringen „så vidt det er muligt og praktisk gennemførligt“, at det ikke altid er muligt helt at undgå brugen af dyr, for eksempel når lægemidler ifølge loven skal testes på dyr. For det andet går definitionen ud over mad til tøj og „ethvert andet formål“ og dækker områder som vegansk mode, cruelty-free kosmetik og underholdning, der involverer dyr.

Hvad veganere undgår

Kostmæssigt spiser veganere ikke:

• kød, fjerkræ, fisk og andre skaldyr og fisk fra havet
• mejeriprodukter som mælk, ost, smør og yoghurt
• æg
• honning og andre biprodukter (de fleste veganere undgår dem, selvom spørgsmålet af og til bliver diskuteret)
• ingredienser, der stammer fra dyr, som gelatine, kasein, valle, karmin og husblas (se skjulte animalske ingredienser)

Uden for kosten undgår mange veganere læder, uld, silke, pels og dun, kosmetik og husholdningsprodukter, der er testet på dyr, og aktiviteter som cirkus med dyr.

Kostveganisme og etisk veganisme

Man skelner ofte mellem kostveganisme, hvor en person ikke spiser animalske produkter, men ikke nødvendigvis anvender princippet andre steder, og etisk veganisme, hvor personen afviser brugen af dyr på alle livets områder. Folk, der primært spiser vegansk af sundhedsmæssige grunde, beskriver nogle gange i stedet deres kost som „plantebaseret“; overlappet og forskellene mellem disse begreber gennemgås i plantebaseret vs. vegansk.

Motiver

Folk bliver veganere af mange forskellige grunde, som ofte overlapper hinanden:

1. Dyreetik – indvendinger mod at slå dyr ihjel og mod forholdene i industrielt landbrug, mejeriindustrien og ægindustrien, ofte formuleret med udgangspunkt i speciesisme eller dyrerettigheder.
2. Miljøhensyn – det areal- og vandforbrug, den forurening og de drivhusgasudledninger, der er forbundet med husdyrbrug (se husdyrbrugets miljøpåvirkning og veganisme og klimaforandringer).
3. Sundhed – interesse for de mulige fordele ved en kost med mange uforarbejdede plantefødevarer.
4. Religiøse eller spirituelle grunde – nogle, der følger traditioner med vægt på ikkevold (ahimsa), som jainismen, spiser en kost, der er vegansk eller tæt på.

Ernæring

Store diætistorganisationer, herunder Academy of Nutrition and Dietetics i USA og British Dietetic Association, har udtalt, at en hensigtsmæssigt planlagt vegansk kost kan være sund og egnet for mennesker i alle livets faser. Planlægning er vigtig for visse næringsstoffer, især B12-vitamin, som veganere skal få fra berigede fødevarer eller kosttilskud. Andre næringsstoffer, der kræver opmærksomhed, er D-vitamin, jod, calcium, jern, zink, omega-3-fedtsyrer og protein. Vejledning til bestemte grupper finder du i vegansk graviditet og børn og veganske atleter.

Udbredelse

Estimaterne af antallet af veganere varierer meget afhængigt af, hvordan spørgsmålene i undersøgelserne er formuleret, og tallene bør tages med forbehold. Undersøgelser, hvor folk selv angiver, om de er veganere, kan overdrive udbredelsen, fordi nogle af dem, der beskriver sig selv som veganere, fortæller, at de af og til spiser animalske produkter. I USA har Gallups målinger fundet, at andelen af voksne, der identificerer sig som veganere, ligger på få procent: undersøgelsen fra 2018 viste 3 % og undersøgelsen fra 2023 viste 1 %. Interessen for vegansk mad er ikke desto mindre vokset markant siden 2010’erne, hvilket ses i udbredelsen af plantemælk, køderstatninger og kampagner som Veganuary.

Begreber

Beslægtede begreber er blandt andet vegetar (undgår kød og fisk, men spiser som regel mejeriprodukter og æg), plantebaseret, fleksitar (mest plantebaseret med kød en gang imellem) og råveganer. En længere liste finder du i den veganske ordliste. Produkter og virksomheder, der opfylder veganske kriterier, kan ofte kendes på veganske certificeringer og mærker.

Se også

• Sådan bliver du veganer
• Veganismens historie
• World Vegan Day